
Om Artibs
Artibs er et galleri, der har specialiseret sig i fotografisk kunst. Det er vores ambition at tilbyde originale værker af høj kvalitet til rimelige priser. Det er muligt, fordi alle tryk laves på bestilling. Så vi har ikke et lager, der skal forrentes.
Vi tilbyder tryk i begrænsede oplag, typisk nummererede eksemplarer med et ægthedscertifikat, der er underskrevet af fotografen. Det er originale værker i henhold til internationale standarder.
Men vi har også »åbne« udgaver, der, som navnet antyder, ikke er trykt i begrænsede oplag. Disse værker er ikke altid signeret af kunstneren, men produceres stadig efter samme høje kvalitetsstandard.
Medmindre andet er angivet, produceres værkerne som Giclee-print på Hahnemühle FineArt eller lignende papir med dokumenteret høj kvalitet og holdbarhed. Denne teknik giver det bredest mulige farverum af alle trykmetoder.

